Om os / Hvorfor købe hvalp hos os?

Hvorfor købe hvalp hos os?

Hvalpene bliver født inde i hjertet af vores hjem, hvor de selvfølgelig også vokser op. Da  de skal kunne følges hele tiden, så vi kan sikre os at den enkelte hvalp får, hvad den har brug for. Her skal de lære alle de huslige lyde og hverdagens mekanik at kende.
De oplever altså alt hvad der er normalt i en almindelig familie; lige fra støvsugeren og vaskemaskinen, madlavning og larm i køkkenet, og at man ikke må bide i sko og ledninger!

Socialisering er vores nøgleord
Hvalpene vil blive socialiseret og trænet optimalt, så de er rustet til deres nye liv. De vil være sammen med deres moder, og vores anden hund, som selvfølgelig også vil opdrage dem. Dette vil sikre hvalpen et optimalt hundesprog, men dette skal naturligvis følges op og vedligeholdes af den nye familie. Hvalpene vil altså være med deres mor frem til de er 8 uger, hvor de så er klar til at flytte til deres nye kærlige hjem og familie.

Hvalpene og moderen vil blive foderet med et absolut kvalitetsfoder, som sikrer hvalpene en optimal fysisk opvækst.

Hvalpetest ved 7 ugers alderen
Hvalpenes temperament vil blive testet bl.a vha. en hvalpetest, som vil blive udført i ca. 7 leveuge. Dette for at opnå bedst mulige match mellem hund og familie. Vi tester altså for så vidt muligt, at kunne parre hvalp og ejer så de sammen får det bedste udgangspunkt.

For os er det vigtigt, at hvalpenes temperament og iver efter at arbejde passer til familien, frem for om farven passer. Det er os som færdes med hvalpene hver dag og derved os der har den bedste indsigt i deres temperament.
Dog er evt. ønsker selvfølgelig mere end velkomne, da det jo gerne skal blive et godt match og at den nye familie bliver glade for deres nye familiemedlem.  

Intet er overladt til tilfældighederne
Vores hjerter banker for socialisering, og den skal altid være i top, dvs. at de har haft rigelig kontakt med mennesker/børn, andre hunde, gademiljø og at de er fortrolige med at køre i bil. Vi mener at, socialisering og prægning er fundamentet for en god og velafbalanceret hund. Vi gør vores ypperste for at de får den bedste start på livet. Alle hvalpe skal have den maksimale opmærksomhed, socialisering, pleje og træning, intet bliver overladt til tilfældighederne.

Aktivering og stimulering af både sanser og bevægeapparat
Alle hvalpene vil være vant til daglig håndtering, hverdagens lyde og mekanik, samt have omgang med andre hunde.
Alle hvalpene vil blive præsenteret for rigtig mange af hverdagens udfordringer. I hvalpegården har de forskellige slags underlag og ’speciel legetøj’, der både kan trækkes, slæbes, ruskes og noget har endda en lyd. Derudover vil hvalpene præsenteret for forskellige lyde fra en lydtræningscd, som indeholder tordenvejr, fyrværkeri og andet.

Til slut vil aktivitetsredskaber være en del af hverdagen i det sidste par uger. Disse er med til at styrke hvalpenes muskler, motorik og kropskontrol. De lærer blandt andet at det ikke er farligt at gå igennem snævre passager, at underlavet er ujævnt, gå på noget der bevæger sig og høje pludselige lyde. Det styrker hvalpenes selvtillid, at kunne forcere forskellige forhindringer – endda HELT alene. Det vil alt sammen være en del af deres miljø- og socialiseringstræning.

Hvalpene motiveres med små søgeopgaver – det kan fx være at søge efter foder. Dette er en sund beskæftigelse hvor både hovedet og benene motioneres, og koncentrationen trænes. Samtidig lærer hvalpene i en tidlig alder, at anvende deres sanser og at belønnes.

Oplevelser udenfor hjemmet
Derudover tager vi dem med på oplevelser udenfor hjemmet. Vi besøger skov, vand, træningsplads, dyrlæge, plejehjem, børnehave og hvad der ellers lige byder sig af muligheder. 

Dette betyder også at hvalpene bliver vant til at køre i bil og opholde sig i transportbur under kørslen.  

Inden hvalpene forlader os vil de have fået en ”hvalpepakke”, som indeholder følgende: 

  • Hvalpen har fået et grundigt dyrlægetjek, som bevidner om dens sundhedstilstand.
    Derudover vil dette indeholde en vaccinationchipmærkning 
    og 
    registrering i Dansk hunderegistersamt ormekur om nødvendigt.
     
  • En DKK stambog og DKK købsaftale.
     
  • En hvalpepakke med foder til den første tid, lidt lækkert at tygge på, lidt legetøj, en førstehjælpstaske, prutposer og andre gode ting til den første tid.
     
  • En hvalpebog med hvalpens data, såsom vægt, en oversigt over hvad den har oplevet, fx kørt bil, været på stranden, mødt forskellige mennesker, andre dyr osv. 
     
  • En hvalpebog skrevet af Maria, som indeholder vigtig og god viden indenfor forskellige områder såsom; socialisering, gå pænt i snor, håndtering osv. Alt dette for at få den bedste start.
     
  • Adgang til billeder- det er altid sjovt at have gode billeder at kigge tilbage på af sin lille guldklump.
     
     
  • 4 gange træning her hos Kennel Dreamlapin’s, som Maria vil stå for og efterfølgende hundeleg, hvis det skulle have interesse.
     
  • Træf med de andre hvalpekøbere 1-2 gange om året, som vi vil stå for og lave noget hyggeligt sammen.
Maria Szymanski & Kenni Blyme Løth | Holmbladsgade 102, 1, 2300 København S - Danmark | Tlf.: 40411338 | dreamlapins@gmail.com